Ultralydsscanning

Muskuloskeletal ultralydscanning vinder mere og mere frem indenfor fysioterapien og har længe været en integreret og væsentlig del af den lægelige/kliniske undersøgelse især indenfor idrætsmedicin og reumatologi.

Med en ultralydskanner kan man danne sig et detaljeret billede af muskler, sener, slimsække og knogler – så detaljeret, at man kan bedømme strukturernes tilstand, indkredse og påpege problemet f. eks. seneskedehindebetændelse omkring håndled og ankel, forkalkninger i skulder og knæ, hælspore eller irritation af en achillessene.

Muskuloskeletal ultralydskanning indgår som en væsentlig del af den fysioterapeutiske undersøgelse og diagnostik og gør det muligt, at bestemme arten og omfanget af en given skade eller nedsat funktion mere præcist og således medvirke til at målrette behandlingen mere effektivt.

Derudover kan den muskuloskeletale ultralydskanning bruges til at vurdere effekten af det igangværende behandlingsforløb. Den kan f. eks. måle om en vævsskade heler, som den skal, om en hævelse bliver mindre og falder, som den skal og om det er de rigtige muskler, der arbejder i forbindelse med et målrettet øvelsesprogram.

Sidst men ikke mindst kan muskuloskeletal ultralydskanning hjælpe med til at afgøre om, der skal henvises til en anden, ikke-fysioterapeutisk undersøgelse og behandling f. eks. kirurgisk eller medicinsk og således medvirke til, at den rigtige behandling bliver sat i gang så hurtigt som muligt.

Muskuloskeletal ultralydskanning er en tillægsydelse.